KMI 2025 – RESULTATER

Vi har nu, som lovet, dobbelttjekket resultaterne fra KMI 2025, og under gennemgangen har vi rettet nogle mindre fejl, som desværre betød, at enkelte deltagere i første omgang ikke fremgik som kvalificerede – det er nu blevet korrigeret. Vi beklager naturligvis det rod og de misforståelser, dette måtte have givet anledning til, og ønsker samtidig et stort tillykke til alle de kvalificerede!

Tusind tak til alle, der deltog i årets KMI – det har været en fornøjelse at følge jeres engagement og kampgejst! Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi forhåbentlig igen kan slå deltagerrekord.

Skulle du allerede nu vide, at du ikke kan deltage i DM Individuel, som afholdes 28.–30. november 2025, bedes du hurtigst muligt skrive til [email protected], så vi kan tilbyde pladsen til den næste i rækken. Samme adresse kan bruges, hvis du har spørgsmål eller har brug for afklaring omkring resultaterne.

Endnu engang tak for indsatsen – og stort tillykke til alle kvalificerede!